Vi har lige lavet en aktivet om anerkendelse, hvor man skulle hilse på tre man ikke normalt snakkede med og give dem nogle anerkendende på vejen. Det var faktisk lidt skræmmende og jeg blev ret genert. Jeg havde svært ved her og nu at give komplimenter på kommando når situationen var så opsat. Det er nemmere med folk man slet ikke kender end folk som kender en lidt.

Nu er det, efterhånden, et stykke tid siden at vi i grupper lavede aktiviteter for hinanden. Aktiviteter som skulle hjælpe os med at lære grammatik på en sjov måde. Jeg måtte erfare at af alle de opgaver der blev præsenteret var det den vi selv lavede jeg fik mest ud af, og med den erfaring i baghovedet kan jeg da også bedre se hvorfor vi overhovede fik opgaven. Der var nemlig flere fordele end den umiddelbare, nemlig at lære det inde for grammatik som vi selv syntes var sværest, fordi jeg nu kan se at det at deltage aktivt i sin læring er mere effektivt. Induktiv læring ftw.
Og nu må jeg hellere forsøge at sætte nogle kommaer så min pointe ikke falder til jorden.